Tag Archives: Comfort

Kuld H mellem My Way’s Amsterdam og Heidi blev født d. 29. januar 2013 om morgenen. Der blev født 5, men kun 4 overlevede, da Heidi valgte at aflive en. Denne unge var meget lille. Billede fra dag 0 – taget sen aften hvor Heidi så småt har fundet sig tilpas i rollen som mor.

by

Kuld H født

No comments yet

Gallery

by

Produkttests – bundstrø og godbidder

1 comment

Categories: Foder, Ikke kategoriseret, Produkttest, tilbehør og bundstrø, Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Jeg har d. 7. januar fået to nye produkter fra Lux Shoppen ind til test hos hamsterne

Back 2 nature – bundstrø : http://www.lux-shoppen.dk/back-nature-10l-p-1000.html

Æblepiller – godbid : http://www.lux-shoppen.dk/aeblepiller-p-1022.html

Back to nature bundstrøet har jeg afprøvet en gang tidligere og denne erfaring har jeg taget med mig ind i denne anbefaling :)
Det virker i en periode rigtig godt. Det er lidt sværere for hamsteren at grave i – faktisk næsten umuligt, hvis ikke man hælder rigtig meget op i buret. Det er lidt hårdere for hamsteren at gå på end tradionelt bundstrø, men dette virker ikke til at genere hamsteren. Hamsteren kan let og uden problemer pille brundstrøet i stykker til at lave en lille blød rede, men jeg synes nu stadig de har bedst af at få et supplerende materiale til reden – den bliver nemlig ikke stor og varm kun af Back 2 nature.
Det holder rigtig fint på lugten og holder tørt utroligt længe. buret virker rent og fint længe. Det smuldrer lidt i bunden i takt med at det bliver tisset på, men det klistrer ikke til bunden som alm. spåner kan gøre – STORT plus! :) Det er ligeledes totalt støvfrit – og forbliver støvfrit selvom hamsterene roder rundt i det – en meget vigtig detalje for bundstrø til kinesere og roborovski dværghamstere som begge kan være lidt sarte med meget støv i næsen.
Generelt et ok bundstrø, men skal jeg bruge det, så skulle det være i stedet for bøgeflis og så supplere op med boxo comfort, som jeg i dag bruger i den “bløde” ende af buret :)
Back 2 nature skal jeg også have testet på robo’erne her inden for kort tid og se hvordan det vil fungere som opblanding i deres boxo – de er nemlig meget afhængige af et bundlag de kan grave i, så måske det kan være med til at afstive lidt i den blåde Boxo :)

Æblepillerne har jeg her til aften forsøgt at give både kineserne og roborovski dværghamsterne – robo’erne kom styrtene ud af hulen og hev dem alle ind i kindposerne og med ind i reden. Det MÅ være gode tegn! :)  de dufter i hvert fald godt i robo-næser.
Kineserne var lidt mere forsigtige – som med alt nyt mad! :) Nogle spiste straks en enkelt mens andre snuste og gik ind i reden igen. Alle viste det dog interesse, så jeg vil klart følge op på denne anmeldelse om kort tid – for jeg tror bestemt at kineserne OGSÅ spiser dem inden de går i gang med deres sædvanlige foder. De er bare ikke så madglade, så hvis ikke lige de er sultne, så spiser de ikke selvom det dufter nyt og spændende :)

by

Nyt bundstrø afprøves

No comments yet

Categories: Ikke kategoriseret, tilbehør og bundstrø, Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Kinesere er relativt sensible over for støv og så elsker de at grave i deres bundstrø.
Indtil nu har jeg nogenlunde tilfreds brugt biobase. Biobase giver dem mulighed for at grave i et tykt bundlag, det holder buret rent og tørt i lang tid(6-8 uger), så økonomisk var det rigtig godt. Støvmængden er til at håndtere for kineserne og rengøringen er bestemt overkommelig. Kineserene kan – som mine andre tidligere arter – splitte det ad til bløde hemp-fibre til reden…
Dog bliver det meget flyvsk, når der graves og når først det kom op at “flyve” afgiver det alligevel støv i det og er over det hele lige pludselig.

I forbindelse med, at jeg fik lavet skabsbur til hamsterne gik jeg samtidig i gang med at afprøve et nyt bundstrø. Jeg gik ind til det noget skeptisk, for jeg har tidligere forsøgt en del, f.eks. Carefresh, som slet ikke fungerer til kinesere.
Det der afprøves er et relativt nyt produkt – Boxo Comfort.
Det røg i 4 af burene og 1 bur fik biobase. Så kunne jeg sammenligne direkte i samme skab.

Mandag d. 23. blev der lagt Boxo Comfort i burene, og jeg gav ca. 3-5 cm bundlag, i det jeg forventede, at det ville udvide sig en smule.

Frådsede lidt med det, så de havde nok at grave i. Dette måtte jeg dog fortryde ved et par stykker, som nok også havde fået lidt ekstra. For da hamsterne begyndte at grave i det, udvidede det sig helt vildt – meget mere end forventet. Faktisk udvidede det sig til næsten det dobbelte, selvom jeg havde løsnet det godt da det blev lagt ind. Ved et bur begyndte bundstrøet at nærme sig kanten så meget, at Ha xi kunne grave bundstrø ud over kanten :)  Derfor måtte jeg naturligvis fjerne lidt af bundstrøet hos dem alle igen, så der var 5-7 cm hos alle.
Jeg var meget spændt på, om de kunne grave i det, som de plejede at kunne i biobase. Dette viste sig at være uden problemer – faktisk holder gangene sig bedre i formen, når der graver i det.
Samtidig er det så blødt, at de blander boxo’en med deres redemateriale (blødt toiletpapir).
Boxo comfort virker altså lige så blødt og lækkert som redemateriale som deres ellers foretrukne, blødt toiletpapir. De piller Boxo fibrene lidt fra hinanden og skaber dermed endnu blødere Boxo som de blander godt med toiletpapiret til den perfekte store, bløde og super varme rede.

Det er nu 6 dage siden, jeg gav dem Boxo Comfort. Inden da havde en enkelt lidt bøvl med næsen pga. støv fra biobase – dette er helt væk nu, efter han er kommet i støvfrie omgivelser!
Der er absolut intet støv at komme efter i Boxo Comfort – end ikke det “papirstøv”, som jeg ellers har oplevet lidt af ved Carefresh, når der graves og rives i det. Det virker faktisk totalt støvfrit, trods de graver og river rigtig meget i det. Kinesere er sensible over for støv, så det er et kæmpe plus!
På de første 6 dage har hamsterne brugt på, at lære det nye bundstrø at kende. Der er stadig ingen lugt fra buret, ud over den lidt sjove “papirlugt”, der er ved Boxo (det er utroligt lidt).
Hamsterne virker glade for at kravle og grave rundt i, og ikke mindst putte i en blød Boxo rede.

Burene er stadig tørre, fine og støvfrie – og ikke mindst lugtfrie, når jeg åbner skabet!
Jeg havde frygtet der ville blive indelukket i skabsburet, men dette er gjort totalt til skamme!
Jeg er meget spændt på, hvor længe det holder. Indtil videre er jeg meget positivt overrasket, og prisen er bestemt også overkommelig, især når man kommer op i de store poser!
Selv de små pakker rækker enormt langt, idet det udvider så meget, når det løsnes og senere, når der graves i det.
Hvis det holder bare næsten lige så længe som biobase, så bliver dette vist mit nye foretrukne bundstrø til kinesiske hamstere.
Der vil naturligvis blive opdateret ca for hver uge de går på det, indtil det må skiftes.