Så er det lige om hjørnet. Satomis Kinesiske Hamstere flytter i denne weekend til en ny lejlighed i Aalborg Øst. Derved skifter kineserne i Aalborg adresse.
Det har både muligheder og begrænsninger – bl.a. at jeg står uden internet de første dage.

Der vil naturligvis komme opdateringer nu og da, men jeg vil kun have internet de første dage, når jeg er på skolen, og det betyder en længere svartid på evt. emails. Jeg håber meget, at jeg snart vil få internet, men Skyline skal have sendt udstyret til mig…

Hjemmesiden og billeder vil næppe blive opdateret igen, før jeg har fået fast internet forbindelse i lejligheden, men jeg vil opdatere bloggen som det skrider fremad.

Jeg glæder mig meget til at flytte – det bliver helt sikkert rigtigt godt :D
Det betyder nemlig samtidig, at jeg vil til at spare op til et nyt hjem til hamsterne – der skal bygges skabsbur i 2012 :D